Første step i at starte en virksomhed er at tage stilling til, hvilken selskabstype/virksomhedstype du skal vælge.
Hvis du aldrig vil omsætte for mere end 50.000 kr (i en 12 måneders periode) – behøver du ikke at registere din virksomhed.
Men inden du omsætter for så meget, så skal du have enten stiftet en enkeltmandsvirksomhed, I/S, ApS eller A/S.
SKAT
Der findes som udgangspunkt to typer skat, restskat og forskuds-indbetalt skat. Det første år jeg var selvstændig gjorde jeg blot som følger.
Jeg fik 4 kontoer i min bank:
1. Privat
2. Erhverv
3. Skat
4. Moms
Alle mine indbetaler til konto 2 (Erhverv), cirka en gang om ugen overfører jeg moms-værdien af de indgående beløb og overføre til konto 4 (Moms) – og glemmer at jeg nogensinde har haft pengene.
Moms er i princippet en kredit, som styrker virksomhedernes likviditet periodisk, men hvis man er bange for at det er svært at styre, så kan det betale sig at følge mine simple råd
Såfremt man ikke betaler til tiden, så får du lov til at betale renter af momsen, og derefter bliver du sendt til Skats indrivelsescenter, og dernæst til fogeden. Det siges at være dyrt at betale for sent, så husk nu at holde styr på det.
Derudover, gør jeg meget simplet det, at hvis jeg overføre 1.000 kr. til min privat konto, overføre jeg det også til min SKAT-konto (konto nr. 3). Man kan naturligvis ikke gøre det så simplet op men det gør jeg, som en tommelfingerregel, fordi så er man ret sikker på at man har hensat nok til sin skat, så man ikke bliver overrasket negativt. Man har også et personfradrag, (såfremt du er under 18 år, læs mere her). Din forskudsskat, sætter du bare til betaling via PBS, fra din konto nr 3 – hvor du allerede har hensat til det. Typisk betaler man ikke nok forskudsskat, fordi man forhåbenligt tjener mere end man tror
Når så året er omme, dvs i december hvert år, beregner jeg via skats hjemmeside hvad jeg konkret skal betale, og så betaler man fx for hele året på en gang som REST SKAT.
Når så andet år kommer, så har man lidt styr på hvad man tjener, og så skal man udfylde forskudsopgørelse, hvis du ikke gør noget, så gør skat det for dig, med henblik på sidste år, og så får man en bunke girokort, hvor man betaler 10-12 gange om året mener jeg det er, så man ikke kommer til at bruge de penge man skal betale i skat. Dem sætter du naturligvis bare til at trække fra konto 3, da du allerede har hensat til det. Når det så er 1 januar, trækker du en streg i sandet, og trækker alle dine udgifter fra dine indtægnter, og betaler simplet skat af de overskydende.
Så hvis du omsætter 300.000 kr – har udgifter for 100.000 kr. så er din løn 200.000 kr. som du så skal betale skat af.
Gode tips. Har egentlig aldrig tænkt over det at have flere forskellige konti til mit erhverv, men det er da noget jeg vil have oprettet snarrest. Takker
Hej Anders,
Takker! Ja – det koster jo den enorme formue af 0 kr ekstra, at have flere konti’er – og for mig giver det mig et super overblik!
Fx når der lige skal betales 60-70.000 kr moms, så er det rart at man ikke lige har regnet 15-20.000 kr forkert
Dbh Jannik
Hey Anders
Fed post der, mange tak for den
Jeg er pt. selv i gang med et lille IT-projekt, og jeg synes, at det er sååå svært med SKAT, moms og hvad der ellers er af finurligheder, når man oven i købet skal tage sig af selve “iværksætteri-arbejdet”.
Dbh
Ali
Hej Ali,
Tak for kommentaren
Nu ved jeg ikke hvilket IT-projekt du arbejder med, men kan anbefale Economic: http://jannikhansen.dk/anbefalinger/e-conomic-regnskabsprogram/
Og hvis du arbejder for kunder, som konsulent – kan jeg anbefale Tasks.dk – de to har jeg selv meget stor glæde af
God weekend til dig! Håber du får nydt solen
Dbh Jannik
Jeg har sgu ledt lang tid efter sådan noget her!
Jeg står og skal snart til at registrere enkeltmandsvirksomhed – jeg kan godt lide at skrive artikler
– men jeg aner vitterligt intet om det. Og jeg synes det er noget af en jungle at finde rundt i. Så tak for det her – nu ved jeg da hvordan jeg skal ordne det problem med moms’en. Bryder mig ikke om at have penge på kontoen, der ikke er mine!
Som Anders siger, har tanken ikke rigtig strejfet mig før, men du har helt ret, hvorfor ikke smide moms og skat til side med det samme.
Gode råd og god artikel
Hej Allan,
Tak for din responds, og ja – det er ret brugbart i mindre virksomheder
Dbh Jannik
Jeg kan omvendt synes det virker en anelse kompliceret med så mange konti. Hvis du bogføre løbende, så har du nogenlunde styr på hvor mange penge der skal hensættes til SKAT, MOMS o.s.v selvom de står på samme konti? Personligt har jeg to virksomhedsrelaterede konti: en til drift, og en til dankort betalinger. Der er rigtig mange småbeløb, og derfor har jeg valgt at køre indsætte det på en seperat konto, for at beholde overblikket.
Hej Casper,
Ja det er jeg helt enig med dig i.. Fx med vores MaxiWeb.dk – der har vi også mange transaktioner på under 200 kr.. Så der opgør vi hver den første hvad moms beløbet er og hensætter så til den. Men den ligger på en seperat konto, så vores markedsføring til Google Ads osv, bliver trukket direkte fra MaxiWeb-kontoen, og på den måde næsten kører det som et seperat firma, men under samme CVR nr
Men ja – det er bedst at bogfører løbende, og helst så automatisk som muligt. Fx vores MaxiWeb, opretter selv faktura osv i Economic, så vi spare den del af arbejdet
Mange tak for din kommentar
Dbh Jannik
Rådet med en konto til moms, er faktisk mega genialt… Hvorfor foreslår bankerne ik det?
Hej Morten,
Ja kort sagt – så ved jeg det ikke. Men altså det er bedst, hvis virksomhederne bogfører hverdag og får deres overblik i deres økonomi program, men mange små virksomheder, som ikke har ansatte, eller webshoppe, de sender måske 5 regninger om måneden, og derfor bogfører de måske 2 gange om året ligefør der skal indberettes og betales moms – og til den sidst nævnte type virksomhed, passer mit råd perfekt til
Dbh Jannik
Kan se det smarte med din skat-konto og at det er smart med en moms-konto til at holde styr på tingene, men hvad gør du så med pengene på din moms-konto?
Kort sagt, ved alle større indbetalinger, hensætter jeg beløbet midlertidigt på moms-kontoen.
Min bogholder, opgør så altid måneden, og modregner udgifter, så hun ved hvad der skal stå hensat fra den måned, og hvad der kan flyttes tilbage til erhvervskontoen
Kort sagt disse råd, er til virksomheder der er meget små, og typisk kun med få ansatte