in Iværksætteri, Skat

DEBAT: Topskat – hvad betyder det egentligt for samfundet?

I Danmark har modstanderne mod at fjerne topskatten altid været stor, i hvert fald i alle de år jeg kan huske. Da Liberal Alliance for første gang for nogle år siden begyndte at tale om at fjerne den – så skete der det samme som der for nyligt skete ved EU-valget – hvor der gik medie-storm i det – og folk stemte nej – blot for at vise politikerne at de ikke stolede på dem.

 

Jeg skal lige sige at jeg har for længst fået frataget min stemmeret i kraft af at jeg er flyttet fra Danmark for 5-6 år siden – og i dag bor i London.

 

Jeg vil blot lige gå igennem hvad det betyder hvis man ændre på normen, kaldet 65% topskat – eller 68% som Børsens artikel om emnet fortæller.

 

Hvis jeg skal sammenligne mit liv i London kontra Danmark – så ligger beskatningen i England op til på 20% optil £31.785 (dvs: 312.442 kr. Ved kurs 982) – og derefter på blot 40% indtil man rammer svimlende £150.000 (dvs 1.474.157 kr. Ved kurs 982).

 

Besparelsen på det regnestykke er lige til at få øje på – dog er der lige et par nævneværdige ting som jeg er nødt til at nævne;

  1. Bilerne er LANGT billigere – hvilket betyder at det er nemt at eksempelvis lease nye biler til små penge.
  2. Børnepasning af min søn på godt 1 år – er ganske dyr – cirka £1600 pr. måned (dvs 15.723 kr. Ved kurs 982)

Netop børnepasning er min store pointe i dette blogindlæg.

 

Den danske folketingssal samt befolkningen mere generelt er så forhippet på at ”rige mennesker” som Lars Larsen skal betale meget skat – dog glemmer man lige at det rammer faktisk mange andre.

 

Forestil dig et professionel person, som har gjort det godt – og tjener lad os bare sige 45.000 kr måned for at sætte det lavt – dvs med lidt dårlig hovedregning rammer vi 540.000 kr.

 

Vi har en topskatte grænse på 467.300 kr (pr. 2016) – men hvad betyder dette, forklaret på dansk?

 

Det betyder meget kort fortalt, at hvis denne person udfører yderligt arbejde så vil de betale cirka 65% i skat af den ekstra omkostning – prøv at forestille dig følgende scenarier:

 

– Bonus udbetaling for ekstra ordinær god indsats. Virksomheden udbetaler måske 50.000 kr. – medarbejderen får: 22.500 kr !!

– Hvis medarbejderen vil give den en skalle ved siden af arbejde med et bijob- eller ved at starte en virksomhed som på sigt skaber job i Danmark – og dermed flere skatteindtægter i Danmark – så betyder det at for hver 100.000 kr som denne person laver i overskud, i sin side-virksomhed kun får cirka 35.000 kr udbetalt!

 

Og så forstår vi som patriotiske danskere ikke hvorfor folk med hård motivation, store drømme etc løber 400 km/t fra Danmark!

 

Jeg forstår det faktisk godt – og dette er faktisk en af de store årsager til hvorfor jeg ikke kan se mig selv bo i Danmark.

 

Jeg bruger personligt rigtigt mange timer på at arbejde, så jeg har brug for god børnepasning – og mere end en normal vuggestue kan tilbyde for at få min lille families hverdag til at gå op.

 

Lad os antage at arbejder til måske 600 kr (fiktivt tal) i timen – hvad betyder det for mig, hvis jeg så skal betale £10 / timen (cirka 98 kr / timen) i London for en fantastisk babysitter her? Nothing! Selvom jeg skal betale skat i det – og selvom min babysitter følger skattelovgivningen (UK Beskatningsfradrag: £10.600 dvs 103.996 kr. ved kurs 982).

 

Men hvad betyder det i Danmark? Her skal jeg så betale 65% i skat – så jeg har kun 210 kr udbetalt. For at babysitteren kan få det til at hænge sammen – skal jeg sikkert betale hende 150 kr i Danmark. Dvs en gevinst på 60 kr ved at arbejde ekstra pr. Time.

 

I UK er det tilsvarende ved 600 kr. får jeg 360 kr udbetalt – hvor jeg så skal betale 96 kr for den ekstra børnepasning – 264 kr.

 

Den ekstra genvidst er noget nemmere at få øje på.

Kort sagt lidt provokerende – er Danmark slet ikke bygget for hårdt arbejdende mennesker?

Lad os starte debatten!

 

Facts;
Hvordan er jeg kommet frem til de magiske 65% jeg omtaler?
Kommuneskatten er jo den svære joker i dette regnestykke – og derfor er det svært at sætte et tal der er 100% rigtigt. Skat har et skatteloft på personlig indkomst på 51.95% og en fast topskatte loft på 15%. For at undgå diskussioner om jeg har sat satsen for højt, har jeg trukket 1.95% fra mine regnestykker og brugt 65% som maks. beskatning af personlig indkomst. Dermed at mine tal ikke 100% nødagtige – men også kun fakta som udgangspunkt til diskussion. Se mere på SKAT’s hjemmeside

Er der noget jeg skal tænke på før jeg kommenter?
Blot at holde en god tone. Alle meninger er velkomne i denne blog via kommentar – dog vil jeg bede om at holde en god og ordentlig tone i jeres indlæg.

Skriv en kommentar

Comment

  1. Hej Jannik,

    Det er nogle gode tanker du kommer med, men det du glemmer at tage højde for er, at vi i Dammark har mulighed for at fratrække en lang række omkostninger i Skat, og dermed sænke det samlede skattetryk. Har selv boet flere forskellige steder i verden, og har aldrig set et skattesystem med så mange fradrag som i DK (Ikke positivt ment, vil personligt gerne at vi skærer fradragene ned til et absolut minimum, sætter skattetrykket ned og slanker arbejdsstaben hos Skat).

    Det samlede skattetryk for en gennemsnitlig dansker kommer dermed aldrig op på max, da stort set alle har gæld, pendler på arbejde eller på anden måde har udgifter der kan fratrækkes.

    Forstå mig ret – er personligt liberal, og vil gerne have skatten ned, men vi skal ikke glemme, at Danmark igen og igen ligger højt i rangeringer over bedste lande at opstarte virksomhed i, så kan ikke helt tage dit meget negative indlæg seriøst.

    Det koster penge at drive et velfærdssamfund – men det giver også en sikkerhed som ikke kan betales med penge. Ikke dermed sagt at måden vores velfærd forvaltes på ikke kan optimeres – for det kan den.

    • Hej Peter,

      Først, mange tak for du har taget dig tid til at læse mit blog indlæg – som jo netop er til debat – og derfor behøver du ikke være 100% enig med mig. Jeg har ikke et 100% svar på løsningen – og derfor har jeg netop lagt dette til debat.

      Fradragene er en rigtig god pointe, som jeg slet ikke havde indkluderet i mine tankerækker – der er der en hel del – og ja meget for dem at kontrollere og ikke mindst holde styr på.

      Mht oprettelse af virksomhed som du nævner, så har jeg personligt startet 7 virksomheder i hhv. Danmark, Sverige og England (UK) – og på baggrund af det, vil jeg bestemt mene at jeg kan udtale mig herom. Både Erhvers- og selskabsstyrelsen, det svenske Bolags Verket og Engelske Companies House er fantastiske i denne situation. Jeg er 100% dansker og havde INTET netværk i Sverige eller England – så jeg måtte researche alt fra bunden.

      Og kort sagt er min konklusion på det, at det er virkeligt nemt alle 3 steder.
      Mht dit velfærdssamfund – så nu når jeg er i debat humør – vil jeg godt være lidt provokerende;

      I UK har vi nok flere tilskud til tandlæger via NHS end tilsvarende i DK, hvor mere eller mindre alt er selv betalt fra alderen 18 år.

      Læger, hospitaler etc kan godt virke en anelse mere gammeldags da de stadig har nogle ting som foregår på papir – men ellers vil jeg sige at servicen kan være ligeså svingende her som i DK. Fødsel af min søn på et London hospital var fantastisk – det var absolut 5 stjernet service.

      Vores moms er MAKS 20% og vi har flere ting som er momsfrit eller bliver solgt på lavere moms-sats.

      Hvordan ser du Danmarks velfærdssamfund slå eksempelvis England?

      Tak for den gode tone, lad os endeligt holde den – så vi kan fokusere på en saglig debat 🙂

      • Hvis jeg fx tager mit eksempel på 540.000 kr – så er den samlede beskatning på dette nok nede på 38-39% i praksis – pga personfradraget og andre fradrag.

        Men jeg taler ikke i dette blog indlæg om basis beskatning – men derimod om skatten af den sidst tjente krone.

  2. Marginalskatten på arbejdsindkomst i Danmark er ikke 65%.
    Eksempel med en topskattebetaler med Københavns Kommune som bopælskommune:
    Lønforhøjelse kr. 100,00
    8% arbejdsmarkedsbidrag af kr. 100,00 = kr. 8,00
    Lønforhøjelse før beregning af indkomstskat kr. 92,00
    23,80% kommuneskat af kr. 92,00 = kr. 21,90
    0,80% kirkeskat af kr. 92,00 = kr. 0,74
    3,00% sundhedsbidrag af kr. 92,00 = kr. 2,76
    9,08% bundskat af kr. 92,00 = kr. 8,35
    15,00% topskat af kr. 92,00 = kr. 13,80
    Indkomstskat i alt kr. 47,55
    Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat i alt kr. 55,55 svarende til 55,55% af lønforhøjelsen, og dermed er topskattebetalerens marginalskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) 55,55%.
    Du bør få styr på begreberne og få en til at læse korrektur for dig.

    • Hej Per,

      Tak for din tilbagemelding. Som du kan se nederst i artiklen, så tager jeg Skat’s eget Skatteloft + topskat på 15%.
      Og derfra fratrækker jeg så 1.95% i mine beregninger.

      Derfor er disse tal direkte fra Skat – og ikke ydereligere specificeret i min artikel.
      Venligst tjek linket i bunden af min artikel – og lad os diskutere det derfra.

      Tak for du holder en god tone i debatten.
      /Jannik

  3. Jeg kan forstå, at du finder mit eksempel forkert, fordi du på Skats hjemmeside har set, at skatteloftet er på 51,95%, men du har misforstået tingene, og jo mere du skriver, desto mere gør du det synligt for enhver, at du ikke ved, hvad du taler om, for dit regnestykke med 51,95 + 15,00 – 1,95 = 65,00 giver ingen mening. Jeg fornemmer, at du er en af de mange, der hverken læser eller forstår en dansk forskudsopgørelse/årsopgørelse.
    Læs venligst nedenstående fem gange og find en lommeregner frem og regn efter:
    Når man bor i Danmark og har en dansk arbejdsindkomst, skal man betale arbejdsmarkedsbidrag, kommuneskat, sundhedsbidrag og bundskat. Hvis man er medlem af Folkekirken, skal man desuden betale kirkeskat, og hvis man tjener mere end kr. 507.934,78 (svarende til kr. 467.300,00 efter fradrag af 8% arbejdsmarkedsbidrag), skal man ydermere betale topskat på 15%. Topskat er således navnet på en ekstra skat for folk med høje indkomster.
    Marginalskat er et begreb for den skat, som man betaler af den sidst tjente krone. For at gøre det let forståeligt har jeg i mit eksempel beregnet skatten af en lønforhøjelse på kr. 100,00 for en borger i Københavns Kommune, der både før og efter lønforhøjelsen betaler topskat. Marginalskatten på arbejdsindkomst i Danmark er ikke 65% eller 68%, og når du bliver ved med at henvise til en useriøs artikel i Børsen, bliver det tydeligt, at du ikke ved, hvad du taler om. Hvis du bruger et par minutter på at læse kommentarerne til artiklen, vil du indse, at artiklen er useriøs, fordi det er useriøst at betragte et mistet bidrag som en ekstra skat. Det er også useriøst at medtage brændstofpriser eller busbilletpriser i beregning af marginalskat, selvom man skal bruge brændstof eller bus for at komme til og fra arbejde.
    Det er korrekt, at der i Danmark er et skatteloft på 51,95%, og det betyder, at ingen borger skal betale mere end 51,95% i skat af sin arbejdsindkomst, men du glemmer, at det er efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, og at kirkeskatten er undtaget for skatteloftet. I praksis håndteres skatteloftet således, at topskatteprocenten på 15% reduceres, så summen af kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat og topskat er 51,95%. Skatteloftet er således kun relevant for borgere i kommuner med en kommuneskat på over 24,87%. Lolland Kommune har en kommuneskat på 27,00%, og for kommunens borgere er summen af kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat og topskat 54,08%, og derfor er topskatteprocenten for kommunens borgere reduceret med 2,13%-point fra 15,00% til 12,87%. Dertil kommer en meget høj kirkeskat på 1,23%, og det hele betyder, at en topskattebetaler i Lolland Kommune, der er medlem af Folkekirken, har en marginalskat på 56,92%.
    Eksempel med en topskattebetaler med Lolland Kommune som bopælskommune:
    Lønforhøjelse kr. 100,00
    8% arbejdsmarkedsbidrag af kr. 100,00 = kr. 8,00
    Lønforhøjelse før beregning af indkomstskat kr. 92,00
    27,00% kommuneskat af kr. 92,00 = kr. 24,84
    1,23% kirkeskat af kr. 92,00 = kr. 1,13
    3,00% sundhedsbidrag af kr. 92,00 = kr. 2,76
    9,08% bundskat af kr. 92,00 = kr. 8,35
    12,87% topskat af kr. 92,00 = kr. 11,84
    Indkomstskat i alt kr. 48,92
    Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat i alt kr. 56,92 svarende til 56,92% af lønforhøjelsen, og dermed er topskattebetalerens marginalskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) 56,92%.

  4. Hej Jannik
    Først vil jeg lige sige at det er prisværdigt, at du har overskud og gider lave en blog som denne, der åben for alm. menneskers indlæg.
    Dernæst vil jeg sige, at jeg er en ældre mand, retired fra arbejdsmarkedet, men som følger godt med i politik, økonomi, kunst og kultur.
    Er ikke med i noget parti, fordi min holdning er, at de er så gennemsyret af blind faith og firkantet ideologi, at mine holdninger ikke passer med noget partiprogram.
    På nogle områder er jeg konservativ i ordets oprindelige betydning, og på andre områder er jeg mere på linie med socialdemokratiet og måske endda lidt til venstre for det.
    M.h.t. topskatten er der der dog nogle ting jeg ikke helt forstår. Jeg er ikke økonom men en ganske alm. borger med en lang række af gode job bag mig og derfor uden teoretisk indsigt i skattepolitik.
    At sænke topskatten skulle motivere flere mennesker, der gerne vil arbejde hårdt for at tjene flere penge, til at sætte flere projekter igang.
    Det må være grundessensen i bortskaffelsen af topskatten. Det kan jo ikke bare være fordi, de vil have større bøffer og større biler. Det er for dumt og uintelligent. Nej det må have noget at gøre med lyst til at være innovativ og sætte nogle skibe i vandet.
    Når vi læser om internationale undersøgelser, der beskæftiger sig med de forskellige landes potentiale som investeringsområder, så ligge Danmark altid meget højt på skalaen, dette på trods af højt skattetryk, men p.g.a. et sikkert arbejdsmiljø, en veluddannet arbejdsstyrke og desuden et fravær af korruption. Det er forhold der selvfølgelig også gælder for danske iværksættere. Vi skal vist være særdeles glade for at vores kultur her i Danmark har båret os i den retning.
    Desværre er der en del politikere, debattører og elitære personer, der ikke bryder sig om deres eget land. Hvis man ser sig omkring i verden og anlægger et perspektivistisk syn, er der en del erkendelser, der må manifestere sig i hovedet på disse mennesker.
    Jeg må efter mange overvejelser sig nej til at fjerne topskatten !